Roskilde lørdag: Neil Young o.a.

Lørdag blev så dagen, hvor vi oplevede 70'er-rock, flamenco, steelguitar og reggae. Lidt for enhver smag.
Først det norske band The Grand, der mixede start-70'ernes hårde blues og boogierock (og attitude) med grungens energi. Dejligt at se et band, hvis mest nyskabende tekniske vidunder var et Fender Rhodes!
Derefter spillede L.O.C. på den orange scene, men vi valgte i stedet først at gå ind og se det sydafrikanske "hiphop ensemble" Tumi and the Volume, som dog i højere grad var et avanceret funkband. Ganske godt, og musikalsk reducerede de blegfisen på den orange scene til en gang røvballerytme, der burde befinde sig på Grøn Koncert eller Vordingborg Festuge i stedet.
Der var desværre ikke til at komme ind i Astoriateltet og se Efterklang, og deres sarte klange var umulige at høre uden for teltet, da den føromtalte blegfis overdøvede ethvert tilløb til fornuftige tanker....
Derefter så vi hele settet med Queen Ifrica; jamaicansk reggae, bagende sol og dansende søde piger - en sand festvalsk arketype!
Tilbage i Astoriateltet, hvor der nu var plads så vi en hel del af Nicole Atkins & The Sea, romantisk amerikansk pop med rødder tilbage til Roy Orbison og co., men glimrende udført af et godt sammenspillet orkester. Melodier, der gav mig både gåsehud og tårer i øjnene, og så kan man vel ikke forlange mere.
Så til orange scene, hvor Judas Priest spillede op til en gang bedaget heavy metal med læder og nitter. En sjov nostalgisk ting for undertegnede, og Thomas, det vennesæle væsen, holdt tappert ud.
Endelig det hele dagen havde bygget op til: Neil Young på orange scene. Den eneste, der lader publikum vente i 20 minutter, men til gengæld også den eneste, der får lov at spille i 2 timer og et kvarter.
Og undertegnede har sagt det før ved tidligere lejligheder: Det var den hidtil bedste Neil Young-koncert jeg har oplevet. Skulle dette gå hen og blive den sidste jeg oplever, så fik jeg dog ikke bare lidt af det hele, men meget af det hele, og oven i hatten Beatlesnummeret "A Day In The Life" som ekstranummer -og det i en vildere udgave end man var blevet adviseret om via videoklip på nettet.
Efter den koncert behøvedes ikke mere den aften, eller dag for den sags skyld. Glade og tilfredse vendte vi snuden hjemad.