Lost in London

9/2-2009. London Tate Modern. regnvejr....

Hvad havde du forestillet dig? Hvad var dine forventninger?

Kunne den evindelige stakaandethed og overdrevne brug af inhalator dag og nat bringes til ende. Dette triste graa regnvejr blot hoere op.

Kunne Tottenham bare have faaet det ene maal mod de forhadte roedblusede som deres overlegenhed berettigede dem til....Kunne min sidemand paa White Hart Lane blot have taget nok toej paa saa han ikke skulle sidde og ryste i sin spinkle fejlernaerede krop, hans blege usunde hud, hans evige naeseblod og spaerre mit udsyn til fjerneste banehalvdel.

Kunne jeg bare tage mig sammen til at gaa ind paa en rigtig libanesisk/indisk/koloni-whatever restaurant og skylle efter med real cask ale paa en traditionel engelsk pub i stedet for de anonymt imperialistiske Subway og Starbucks.

Ville noget aendre sig?

Ville jeg koebe vildt ind af spraglet toej, gaa paa klub, danse natten lang og samle soede piger op og leve i en lykkerus paa en levendegjort myte om "Swinging London"? -Carnaby Street og Crawdaddy, here I come!

Ville jeg ikke stadig bade i nostalgiens lilla taager og savne en tid, der aldrig fandt sted -i hvert fald ikke for mig og i min tid. Eller laenges mod det paradis, der findes naar blot den naeste hurdle er overvbundet -naeste fredag -naeste syn af bilen -naeste tandlaegebesoeg -naeste eksamen og andre ubehagelige arbejdsbyrder?

Hvad med nuet. Hvad med at leve trods regnvejr, skrantende helbred og de umaadelige maengder af ligegyldig kunst her paa Tate Modern (naar nu man kommer fra Courtauld Galleries, der bare holder hele vejen igennem og hvor jeg genopdagede Rubens tidligere paa dagen)

Men det laver vi selvfoelgelig om paa i morgen.

....og saa fik jeg faktisk glimrende cornish real ale paa en pub her til aften hvor jeg ogsaa fik Steak and Ale pie (eller var det Steak and eel...?)

Fremtiden begynder nu!